GENERATOR EFFEKTKLASSIFICERINGER FORKLARET: PRP, LTP, ESP, COP
PRP – Prime Power defineres ifølge ISO 8528-1 som den maksimale effekt, et generatorsæt kan levere kontinuerligt, når det er tilsluttet en variabel belastning, i et ubegrænset antal timer om året – forudsat at vedligeholdelsesintervaller og -procedurer udføres som foreskrevet af producenten.
Et generatoranlæg med Prime Power-rating er begrænset til en gennemsnitlig belastningsfaktor på 70 % over 24 timer, medmindre andet er angivet af producenten.
LTP – Limited Time Power defineres ifølge ISO 8528-1 som den maksimale effekt, et generatorsæt kan levere i op til 500 timer om året, forudsat at vedligeholdelsesintervaller og -procedurer udføres som foreskrevet af producenten.
ESP – Emergency Standby Power defineres ifølge ISO 8528-1 som den maksimale effekt, et generatorsæt kan levere, når det er tilsluttet en variabel belastning, i maksimalt 200 timer om året, forudsat at vedligeholdelsesintervaller og -procedurer udføres som foreskrevet af producenten.
Et generatoranlæg med ESP-rating er begrænset til en gennemsnitlig belastningsfaktor på 70 % over 24 timer, medmindre andet er angivet af producenten.
COP – Continuous Power defineres ifølge ISO 8528-1 som den basislast-effekt, et generatorsæt kan levere ved konstant belastning i et ubegrænset antal timer om året, forudsat at vedligeholdelsesintervaller og -procedurer udføres som foreskrevet af producenten.
UDSTØDNINGSEMISSIONER
Ifølge EU-lovgivningen skal alle generatorsæt, der flyttes mindst én gang om året og har en mekanisk motoreffekt på under 560 kW, opfylde kravene i EU Stage V-emissionsstandarderne.
Hvis generatorsættet ikke flyttes, for eksempel stationære anlæg, behøver det ikke at overholde EU Stage V-kravene.
BRÆNDSTOF, FORBRUG OG BRÆNDSTOFSYSTEMER
Det mest anvendte brændstof i Danmark til nødstrømsanlæg er miljødiesel HVO100. Hvis du ønsker at bruge en anden type diesel til dit nødstrømsanlæg, skal du være forsigtig og tjekke med leverandøren, om den pågældende brændstoftype er godkendt. Ellers kan du opleve effektreduktion og/eller kortere serviceintervaller.
Som tommelfingerregel bruger et generatorsæt 0,25 liter pr. time pr. produceret elektrisk kW.
Når du som kunde skal vælge brændstofsystem til dit nødstrømsanlæg, er det første, du bør overveje, hvor mange driftstimer du har brug for, uden behov for optankning.
Hvis du har et mindre generatorsæt og/eller kun har brug for få driftstimer, er det normalt tilstrækkeligt at installere en dagtank i rummet eller containeren.
Hvis du derimod har et større generatorsæt og/eller har behov for mange driftstimer, anbefaler vi at installere både en dagtank og en ekstern brændstoflagertank.
Generatorsættet er forbundet til dagtanken, som fyldes fra den eksterne lagertank.
Påfyldningen af dagtanken håndteres af et brændstofoverførselssystem, der er udstyret med to pumper og et styresystem, hvilket gør anlægget redundant.
Som standard installeres alle vores brændstoftanke med opsamlingsbakke eller som dobbeltvæggede tanke.
VENTILATION OG FORBRÆNDINGSLUFT
Et generatorsæt kræver større åbninger til ventilation og forbrændingsluft, end man ofte forventer.
Et generatorsæt med en direktedrevet ventilator og radiator monteret på bundrammen er udstyret med en ventilator, der er stor nok til at producere tilstrækkelig køleluft, både til motorens køling og til at ventilere den varme, der afgives til rummet.
Mængden af luft, som ventilatoren blæser gennem radiatoren, plus den mængde forbrændingsluft motoren kræver, udgør den samlede luftmængde, som skal tilføres rummet eller containeren gennem luftindtagsåbningerne.
Ved beregning af nødvendige åbninger anvender vi som udgangspunkt en maksimal lufthastighed på 4 meter i sekundet gennem indtagsgitre og lameller.
Ved ikke at overskride denne hastighed undgår du, at sne, vand og støv suges ind i rummet/containeren.
Du skal også huske at justere beregningerne i forhold til gitrenes luftdæmpende specifikationer:
- Almindelige gitre reducerer den frie åbning med ca. 35 %
- Lydisolerede gitre reducerer den frie åbning med ca. 75 %
Udstødningsåbningen (luftudløbet) har normalt samme størrelse som radiatoren.
Luftudløbet kan have en højere lufthastighed, hvilket giver mulighed for mindre åbninger – men det er altid nødvendigt at beregne modtrykket over ventilatoren.
Hvis modtrykket overstiger producentens godkendte grænse, kan du opleve en reduceret effekt fra generatorsættet.
Når du anvender kølevandskølere sammen med dit generatorsæt, er det vigtigt at tage hensyn til motorens aspiration (indsugningssystem).
Hvis du har vandkølet aspiration, skal kun dette kredsløb tilsluttes en kølevandskøler.
Hvis du derimod har luftkølet aspiration, kan det være nødvendigt at installere en varmeveksler, især hvis afstand eller løftehøjde er for stor til, at motorens interne vandpumpe kan håndtere det.
Selv når du anvender kølevandskølere, skal varmeafgivelsen fra rummet stadig ventileres, og motoren har stadig brug for forbrændingsluft.
Luftindtagsåbningerne vil dog være betydeligt mindre, og udluftningsåbningen er normalt lille og udstyret med en frekvensstyret ventilator.
TEST AF GENERATORANLÆG
Hvor ofte og hvordan du bør teste dit generatorsæt, afhænger af typen af løsning, du har, og hvilke testfunktioner, der er til rådighed.
Nogle testfunktioner kan påvirke den daglige drift, hvilket kan begrænse dine muligheder for at teste nødstrømsanlægget.
Starttesten er den enkleste test at udføre. Når du udfører en starttest, vil generatorsættet starte, men det styrer ikke afbrydere og tilkobler ikke belastningen eller elnettet.
Testen sikrer, at generatorsættet starter som det skal, og kontrollerer den mest almindelige fejlkilde – batterierne.
Da anlægget ikke belastes under denne test, bør den kun udføres én gang om ugen og højst i et par minutter.
Belastningsovertagelse (load take-over) er en test, hvor generatorsættet starter og, hvis det er udstyret med synkronisering, synkroniserer med elnettet og frakobler hovedforsyningen. Generatorsættet overtager nu belastningen.
Denne test kontrollerer alle involverede komponenter, som fx generatorafbryderen og hovedafbryderen.
Da generatorsættet arbejder under belastning, opnår det normal driftstemperatur, og hele systemet bliver testet – uden at den daglige drift normalt påvirkes.
Paralleldrift med elnettet minder meget om belastningsovertagelsen, men i stedet for at frakoble hovedforsyningen, forbliver generatorsættet parallelt med nettet. Her kan du justere generatorens effektoutput.
Hvis generatorsættet producerer mere strøm, end belastningen bruger, vil overskudsenergien blive sendt ud på elnettet.
Husk at informere netejeren, før testen udføres, da godkendelse er påkrævet.
Simuleret netfejl er den mest komplette test, hvis du kan acceptere et kort strømudfald på belastningen.
Testen startes via styringssystemet ligesom de øvrige test og simulerer en fejl på hovedforsyningen. Generatorsættet starter, frakobler hovedforsyningen og forbinder sig til belastningen. Hændelsesforløbet svarer præcist til en ægte netfejl.
Hvis du udfører ovenstående testtyper og følger de anbefalede testintervaller, der leveres med vores løsninger, kan du være sikker på, at systemet fungerer, når det virkelig gælder.
STYRINGSSYSTEM
Styringssystemet er hjernen i dit nødstrømsanlæg.
I automatisk tilstand vil systemet fungere som forventet ved et netudfald, og i manuel tilstand kan du selv styre hele hændelsesforløbet.
De fleste styringssystemer i dag er baseret på standardkontrolpaneler fra leverandører, der har udviklet og testet panelerne til at fungere som tilsigtet. Det eneste, vi skal gøre, er at tilpasse systemet efter kundens behov og krav.
Når et styringssystem skal udformes, er det vigtigt, at slutbrugeren tydeligt definerer, hvilken type løsning der ønskes, og hvilke funktioner og testmuligheder, der er nødvendige.
For eksempel:
- Skal systemet have automatisk start ved netfejl?
- Er der behov for synkronisering med elnettet?
- Skal systemet kunne kommunikere med et BMS (Building Management System)?
Kontakt os gerne for yderligere hjælp eller information.
